Et tæppe, der fremstilles ved at stikke luvgarnet gennem en udspændt stofbund med et håndholdt tuftingværktøj og fastgøre løkkerne med en limet bagsideLaget på undersiden af et tuftet eller maskinfremstillet tæppe, som giver det stabilitet og struktur. Den primære bagside holder fibrene fast, mens den sekundære bagside tilføjer styrke og formstabilitet. Bagsiden på disse tæpper er som regel stiv og plastagtig, fordi den er syntetisk (polypropylen, polyester eller nylon), og den viser ikke forsidens mønster. Et håndknyttet tæppe har ingen særskilt bagside og intet lag af lærred eller latex: dets bagside er selve den vævede bund, som regel af bomuld, med knuderne synlige – blødere at røre ved og med forsidens mønster tydeligt gengivet. i stedet for at binde knuder i hånden om trend- og islættråde. Bagsiden viser stof og lim i stedet for enkelte knuder og føles mindre blød end på et knyttet tæppe. Det rangerer under håndknyttede og over maskinfremstillede tæpper, holder ikke så længe som et knyttet tæppe og regnes ikke for et ægte persisk eller orientalsk tæppeEt håndknyttet tæppe fra vævelandene i Asien og Mellemøsten. Det er som regel opkaldt efter den by eller egn, det kommer fra, og er kendt for sine indviklede mønstre. I handlens faste vending ”persiske og orientalske” betyder persisk fremstillet i Iran, mens orientalsk dækker de øvrige oprindelseslande som Tyrkiet, Pakistan, Indien, Afghanistan og Kina. Det gælder for eksempel pakistanske Kazak-tæpper, tæpper med Oushak-mønster og bokhara tæpper eller afghanske Khal Mohammadi-tæpper. I bred forstand omfatter ordet også persiske tæpper. Efterligninger fra Pakistan, Indien eller Kina er ikke persiske. Kun håndknyttede tæpper er ægte tæpper. Håndtuftede tæpper, der nogle gange sælges som ”håndlavede”, og maskinfremstillede tæpper rangerer lavere. Tæppets oprindelsesland og -by fortæller køberen, hvilke farver og hvilken kvalitet man typisk kan forvente.. Da det undertiden sælges blot som ”håndlavet”, er det betegnelsen håndknyttetEn tæppekonstruktion, hvor væveren i hånden binder hver knude af luvgarn i uld eller silke om to nabotrendtråde på en væv, derefter fører et islæt gennem rækken og slår det fast. De afskårne knudeender danner luven, trend og islæt danner grundvævet, og trendenderne bliver til frynserne. Et tæppe kan tage måneder eller endda år, og arbejdet efterlader små uregelmæssigheder: mønstre, der ikke er helt symmetriske, modsatte kanter, der er nogle centimeter forskellige i længden, ujævne frynser. Ægte persiske, orientalske og tyrkiske tæpper er håndknyttede, i modsætning til håndtuftede tæpper (der undertiden sælges som ”håndlavede”) og maskinfremstillede tæpper, hvis bagside føles stiv og jævnt ensartet., der kendetegner et knyttet tæppe.