Et tæppe, der fremstilles ved at stikke luvgarnet gennem en udspændt stofbund med et håndholdt tuftingværktøj og fastgøre løkkerne med en limet bagsideLaget på undersiden af et tuftet eller maskinfremstillet tæppe, som giver det stabilitet og struktur. Den primære bagside holder fibrene fast, mens den sekundære bagside tilføjer styrke og formstabilitet. Bagsiden på disse tæpper er som regel stiv og plastagtig, fordi den er syntetisk (polypropylen, polyester eller nylon), og den viser ikke forsidens mønster. Et håndknyttet tæppe har ingen særskilt bagside og intet lag af lærred eller latex: dets bagside er selve den vævede bund, som regel af bomuld, med knuderne synlige – blødere at røre ved og med forsidens mønster tydeligt gengivet. i stedet for at binde knuder i hånden om trend- og islættråde. Bagsiden viser stof og lim i stedet for enkelte knuder og føles mindre blød end på et knyttet tæppe. Det rangerer under håndknyttede og over maskinfremstillede tæpper, holder ikke så længe som et knyttet tæppe og regnes ikke for et ægte persisk eller orientalsk tæppeEt håndknyttet tæppe fra vævelandene i Asien og Mellemøsten. Det er som regel opkaldt efter den by eller egn, det kommer fra, og er kendt for sine indviklede mønstre. I handlens faste vending ”persiske og orientalske” betyder persisk fremstillet i Iran, mens orientalsk dækker de øvrige oprindelseslande som Tyrkiet, Pakistan, Indien, Afghanistan og Kina. Det gælder for eksempel pakistanske Kazak-tæpper, tæpper med Oushak-mønster og bokhara tæpper eller afghanske Khal Mohammadi-tæpper. I bred forstand omfatter ordet også persiske tæpper. Efterligninger fra Pakistan, Indien eller Kina er ikke persiske. Kun håndknyttede tæpper er ægte tæpper. Håndtuftede tæpper, der nogle gange sælges som ”håndlavede”, og maskinfremstillede tæpper rangerer lavere. Tæppets oprindelsesland og -by fortæller køberen, hvilke farver og hvilken kvalitet man typisk kan forvente.. Da det undertiden sælges blot som ”håndlavet”, er det betegnelsen håndknyttetEn tæppekonstruktion, hvor væveren i hånden binder hver knude af luvgarn i uld eller silke om to nabotrendtråde på en væv, derefter fører et islæt gennem rækken og slår det fast. De afskårne knudeender danner luven, trend og islæt danner grundvævet, og trendenderne bliver til frynserne. Et tæppe kan tage måneder eller endda år, og arbejdet efterlader små uregelmæssigheder: mønstre, der ikke er helt symmetriske, modsatte kanter, der er nogle centimeter forskellige i længden, ujævne frynser. Ægte persiske, orientalske og tyrkiske tæpper er håndknyttede, i modsætning til håndtuftede tæpper (der undertiden sælges som ”håndlavede”) og maskinfremstillede tæpper, hvis bagside føles stiv og jævnt ensartet., der kendetegner et knyttet tæppe.
Et håndknyttetEn tæppekonstruktion, hvor væveren i hånden binder hver knude af luvgarn i uld eller silke om to nabotrendtråde på en væv, derefter fører et islæt gennem rækken og slår det fast. De afskårne knudeender danner luven, trend og islæt danner grundvævet, og trendenderne bliver til frynserne. Et tæppe kan tage måneder eller endda år, og arbejdet efterlader små uregelmæssigheder: mønstre, der ikke er helt symmetriske, modsatte kanter, der er nogle centimeter forskellige i længden, ujævne frynser. Ægte persiske, orientalske og tyrkiske tæpper er håndknyttede, i modsætning til håndtuftede tæpper (der undertiden sælges som ”håndlavede”) og maskinfremstillede tæpper, hvis bagside føles stiv og jævnt ensartet. tæppe fra vævelandene i Asien og Mellemøsten. Det er som regel opkaldt efter den by eller egn, det kommer fra, og er kendt for sine indviklede mønstre. I handlens faste vending ”persiske og orientalske” betyder persisk fremstillet i Iran, mens orientalsk dækker de øvrige oprindelseslande som Tyrkiet, Pakistan, Indien, Afghanistan og Kina. Det gælder for eksempel pakistanske Kazak-tæpper, tæpper med OushakEt tæppe i den klassiske stil fra Ushak (Uşak), en tyrkisk væverby med en lang tradition for klassiske mønstre. Tæpper, der i dag sælges under navnet, er som regel håndknyttet i Pakistan, i værksteder, der ifølge branchens egen fortælling blev oprettet i 1970'erne af ejere, som forlod Iran efter en embargo. De gengiver tyrkiske og gamle persiske mønstre, mest bløde blomsterkompositioner med motiver gentaget over hele feltet eller med medaljon og kun lidt geometrisk tegning, i uld fra Ghazni og New Zealand på et fundament af bomuld. Plantefarver, en antikvask, flere nuancer af samme farve og en kort, lav luv giver et afdæmpet, patineret udtryk, mens designerne vælger farvepaletter, der følger farvetrendene. Afhængigt af mønster og knudetæthed sælges samme familie også som Peshawar, Chobi, Ziegler eller Ferahan.-mønster og bokharaTæpper, der i dag hovedsageligt væves i pakistanske værksteder af pakistanske og afghanske vævere, som bearbejder ældre persisk-turkmenske mønstre med rødder i Centralasien; i branchen regnes de for orientalske og ikke persiske tæpper. Kendetegnet er en gennemgående gentagelse af gül-motiver – stiliserede ottekantede (undertiden rudeformede) blomstermotiver – på et felt, der oftest er rødt, dernæst cremefarvet, undertiden blåt eller grønt og på det seneste også sort, med detaljer i sort, fersken, blåt og grønt, alt sammen i plantefarver. Luven er af 100 procent uld, blød og silkeagtig at se på, middelhøj og knyttet på en bund af bomuld, og nogle stykker findes i overstørrelse; en finere kvalitet har højere knudetæthed, en mere detaljeret tegning og førsteklasses Ghazni-uld. tæpper eller afghanske Khal MohammadiTæpper af afghansk oprindelse og design, der usædvanligt nok er opkaldt efter en person og ikke efter et sted: ifølge en legende i branchen en mestertæppeknytter og farver, der blev i det nordlige Afghanistan under den sovjetiske invasion og begyndte at fremstille dem der. De er kendt for dybe, naturligt farvede røde og blå toner med accenter i orange, sort og rust og for geometriske kompositioner med fine florale detaljer inspireret af bokhara- og turkmenske mønstre; en let variation i nuancerne er normal ved naturlige farvestoffer. Luven er 100 procent uld fra bjergfår, hvis fedtholdige uld har en blød glans, på en bund af bomuld og i mellemhøjde. Nogle klassificeres som fremstillet i Pakistan. En finere og tættere kvalitet, ofte betegnet Belgique, tegner det samme mønster skarpere.-tæpper. I bred forstand omfatter ordet også persiske tæpper. Efterligninger fra Pakistan, Indien eller Kina er ikke persiske. Kun håndknyttede tæpper er ægte tæpper. Håndtuftede tæpper, der nogle gange sælges som ”håndlavede”, og maskinfremstillede tæpper rangerer lavere. Tæppets oprindelsesland og -by fortæller køberen, hvilke farver og hvilken kvalitet man typisk kan forvente.