Førstehjælp ved frisk spildt væske på et gulvtæppe. Den mindsker pletten, men fjerner den ikke helt. Overskydende væske skrabes op med en ske eller duppes op med en ren, hvid klud, men der gnides aldrig. Derefter dækkes pletten med skum af opvaskemiddel, der suges op med et hvidt bomuldshåndklæde. Stedet duppes tørt med et andet håndklæde, luven børstes i sin retning, og tæppet løftes op, så luften kan komme til bagsiden. Stærke kemikalier undgås, og det, der er tilbage, overlades til en professionel tæpperens.
Fladtrykning af luvfibrene under vedvarende vægt, for eksempel i en meget befærdet gangzone eller under tunge møbler, så luven ser slidt ud. Under opbevaring sker det samme, når tunge genstande stables på et tæppe i længere tid. Et tæppeunderlagMateriale, der lægges mellem tæppet og undergulvet for at dæmpe, isolere og forlænge tæppets levetid. Kaldes også underlagsmåtte eller tæppepolstring. og polstrede brikker under møbelbenene fordeler belastningen, og når tæppet drejes cirka en gang om året, flyttes de steder, hvor vægten falder; en mellemhøj til høj luvOverfladen på et tæppe, bestående af opretstående fibre i opskårne totter eller løkker. I et håndknyttet tæppe dannes den af de afskårne ender af tusindvis af knuder i uld eller silke, der bindes på trenden række for række, studses let undervejs i vævningen og får deres endelige højde ved klipning under efterbehandlingen. Luvtykkelsen, målt fra tæppets bagside til luvens top, ligger typisk fra lav, ca. 3 til 6 mm (1/8 til 1/4 tomme), til høj, ca. 13 til 16 mm (1/2 til 5/8 tomme). Fine, tætte mønstre klippes korte, så mønsteret står skarpt; en højere luv passer til meget gangtrafik og tunge møbler, en lavere luv til døre med lille frihøjde og til fugtige rum. og en tæt vævning modstår bedst tunge senge og spiseborde, og regelmæssig støvsugning og professionel tæpperens holder luven i form.
Specialvask af et håndknyttetEn tæppekonstruktion, hvor væveren i hånden binder hver knude af luvgarn i uld eller silke om to nabotrendtråde på en væv, derefter fører et islæt gennem rækken og slår det fast. De afskårne knudeender danner luven, trend og islæt danner grundvævet, og trendenderne bliver til frynserne. Et tæppe kan tage måneder eller endda år, og arbejdet efterlader små uregelmæssigheder: mønstre, der ikke er helt symmetriske, modsatte kanter, der er nogle centimeter forskellige i længden, ujævne frynser. Ægte persiske, orientalske og tyrkiske tæpper er håndknyttede, i modsætning til håndtuftede tæpper (der undertiden sælges som ”håndlavede”) og maskinfremstillede tæpper, hvis bagside føles stiv og jævnt ensartet. tæppe. Den foretages efter vævningen, igen når en forhandler gør nye eller brugte tæpper klar til salg, og med jævne mellemrum i hele tæppets levetid. En dygtig vask fjerner snavs og løse fibre og efterlader mønsteret skarpt og harmonisk, mens en skødesløs vask gør det mat og kan få farverne til at løbe. Vaskens kvalitet betyder altså stille og roligt meget for, hvordan et tæppe til sidst tager sig ud. Ejere gentager den typisk cirka hvert 3. til 5. år. Et tæppe, der holder sig rent, kan klare sig med omkring hvert 10. år, mens meget trafik eller hurtig tilsmudsning kræver det oftere. Tæppet vaskes også igen, før det opbevares i et år eller mere, og det holdes væk fra almindelige renserier.