Små tæpper beregnet til islamisk bøn, hver med en mihrabEn bue- eller dørformet niche vævet i den ene ende af et bedetæppes felt, som et ekko af moskéens niche, der angiver retningen mod Mekka. Den er tæppets omdrejningspunkt og minder den bedende om, at vedkommende står i et helligt rum. Tegningen spænder fra et enkelt omrids af en døråbning til en arkitektonisk gengivelse med søjler og fine detaljer. (også stavet mehrab), en buet portal, der symboliserer nichen i en moské og minder den bedende om, at vedkommende står i et helligt rum; buen markerer desuden retningen mod Mekka. Mønsteret er ensrettet og skal ses fra den ene ende, og buen kan være en enkel kontur eller en udførlig arkitektonisk ramme med søjler. Bedetæpper er ofte ikke større end ca. 90 × 150 cm (3 × 5 fod), siges at gå tilbage til tæppeknytningens allertidligste stadier i de muslimske lande og knyttes blandt andre af turkmenske og baluchiske vævere samt vævere fra QomPersiske tæpper fra byen Ghom (Qom), et forholdsvis ungt vævecenter, hvis tæpper er kendt for den højeste knudetæthed af alle persiske typer. Omkring ni ud af ti er af ren silke på et grundvæv af silke med cirka 93 til 155 knuder pr. cm² (ca. 600 til 1.000 knuder pr. kvadrattomme, KPSI). Resten har luv af korkuld eller af silke og uld og ligger på omkring 47 til 108 knuder pr. cm² (ca. 300 til 700 KPSI). Mønstrene er blomstermedaljoner, jagtscener og billedmotiver, mest i bløde pastelfarver, elfenben, guld og grønt (et pistaciegrønt midterfelt er højt værdsat), på lys eller mørk bund. Nyere tæpper bærer som regel værkstedets signatur, mens ældre ofte er uden. Det lokale vand siges at gøre silke blødere og mere strålende, så silketæpper fra hele Iran sendes dertil for at blive vasket., Isfahan og Malayer. Ethvert lille tæppe kan bruges til bøn, men et ægte bedetæppe har buen som sit midtpunkt.
NomadetæpperTæpper vævet af nomadestammer i Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika. De drager rundt med deres flokke forår, sommer og efterår og slår sig ned om vinteren for at væve. På små, transportable væve laver de typisk små tæpper, for eksempel 4 × 6 eller 5 × 7 fod (ca. 1,2 × 1,8 eller 1,5 × 2,1 m), og nogle gange tæppeløbere. De bruger uld fra deres egne flokke, ofte både til bunden og til luven, og farver den traditionelt med lokale planter. De kraftige, overvejende geometriske mønstre går i arv fra generation til generation uden nedskrevne forlæg og minder nogle gange om bytæppernes mønstre. I modsætning til by- og værkstedstæpper har nomadetæpper ofte asymmetrier, farvevariationer og mønstre, der ikke går pænt op i hjørnerne. vævet af beluchfolket i grænseområdet mellem det nordøstlige Iran og Afghanistan, som sælger dem på basaren i Mashhad, fordi der ikke er købere i nærheden. Mønstrene blander tyrkiske, persiske og kaukasiske påvirkninger og ligger tættest på den ældre turkmenske vævning: gentagne gül-motiver (blomster i ottekanter), botehEt dråbeformet motiv med en buet top, som i århundreder har været allestedsnærværende i persisk og kashmirsk vævning. Det persiske ord betyder busk (undertiden gengivet som ”knoppende blomst eller plante”), og motivet står for vækst og fornyelse; det tolkes også som en cypres, der bøjer sig i vinden, men sjældent knækker, en flamme, et frø, en fyrrekogle eller en stiliseret mandel. Da væverne i den skotske by Paisley i begyndelsen af 1800-tallet begyndte at efterligne kashmirsjaler, blev boteh kendt i Vesten som ”paisley” efter byen. I tæpper gentages motivet som regel over hele feltet, især i stykker fra Tabriz, Sarough, Kerman, Mashhad og Malayer., livstræ- og bedetæppemønstre, for det meste på mørkt marineblå, røde eller brune felter med detaljer i elfenben og mørk lilla, selv om nyere stykker er lysere. Den tynde uldluv sidder som regel på en bund af uldEn naturlig animalsk fiber, der bruges til luven, og i nogle tæpper også til grundvævningen, i tæpper af høj kvalitet. Den er slidstærk, spændstig, plet- og flammebestandig, føles blød og fjedrende under fødderne, isolerer mod kulde og optager let farve og holder på den i mange år. Den binder også støvpartikler, hvilket er med til at mindske allergiske reaktioner. Kvaliteten afhænger frem for alt af, hvor fårene græsser: højtliggende græsgange og godt foder giver tykkere, mere fedtholdig uld, og uld fra Manchester, New Zealand og Ghazni er de bedst kendte eksempler på særligt værdsat uld. Klipning tidligt om foråret og håndspinding (der giver en finere og blødere tråd end maskinspinding) forbedrer den yderligere, mens tynd, tør uld fra døde får ender i billigere tæpper.. Vævere, der flytter rundt, kan ikke sætte store væve op, så tæpperne er små, typisk 1,2 × 1,8 m, 1,5 × 2,1 m eller mindre, og tæppeløberne bliver kun ca. 3 til 3,7 m lange og 0,46 til 1,5 m brede.
En bue- eller dørformet niche vævet i den ene ende af et bedetæppes felt, som et ekko af moskéens niche, der angiver retningen mod Mekka. Den er tæppets omdrejningspunkt og minder den bedende om, at vedkommende står i et helligt rum. Tegningen spænder fra et enkelt omrids af en døråbning til en arkitektonisk gengivelse med søjler og fine detaljer.
En komposition, der er beregnet til at blive set fra én retning, med en tydelig top og bund, så tæppet skal lægges den rigtige vej og ikke tager sig lige godt ud fra begge ender. Bedetæppemønstre fungerer typisk sådan, bygget op omkring en buet portal kaldet en mihrabEn bue- eller dørformet niche vævet i den ene ende af et bedetæppes felt, som et ekko af moskéens niche, der angiver retningen mod Mekka. Den er tæppets omdrejningspunkt og minder den bedende om, at vedkommende står i et helligt rum. Tegningen spænder fra et enkelt omrids af en døråbning til en arkitektonisk gengivelse med søjler og fine detaljer., der kan være så enkel som omridset af en dør eller så kunstfærdig som en arkitektonisk bue med søjler.
NomadetæpperTæpper vævet af nomadestammer i Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika. De drager rundt med deres flokke forår, sommer og efterår og slår sig ned om vinteren for at væve. På små, transportable væve laver de typisk små tæpper, for eksempel 4 × 6 eller 5 × 7 fod (ca. 1,2 × 1,8 eller 1,5 × 2,1 m), og nogle gange tæppeløbere. De bruger uld fra deres egne flokke, ofte både til bunden og til luven, og farver den traditionelt med lokale planter. De kraftige, overvejende geometriske mønstre går i arv fra generation til generation uden nedskrevne forlæg og minder nogle gange om bytæppernes mønstre. I modsætning til by- og værkstedstæpper har nomadetæpper ofte asymmetrier, farvevariationer og mønstre, der ikke går pænt op i hjørnerne. knyttet af turkmenske nomader. Deres forfædre kom fra området omkring Afghanistan og Usbekistan og slog sig senere ned i den turkmenske del af Iran. Rækker af ottekantede guler (”blomster”) dækker et dybrødt, rødbrunt eller undertiden cremefarvet felt med detaljer i sort, blåt, grønt eller beige. Der findes også bedetæppemønstre. Bund og luvOverfladen på et tæppe, bestående af opretstående fibre i opskårne totter eller løkker. I et håndknyttet tæppe dannes den af de afskårne ender af tusindvis af knuder i uld eller silke, der bindes på trenden række for række, studses let undervejs i vævningen og får deres endelige højde ved klipning under efterbehandlingen. Luvtykkelsen, målt fra tæppets bagside til luvens top, ligger typisk fra lav, ca. 3 til 6 mm (1/8 til 1/4 tomme), til høj, ca. 13 til 16 mm (1/2 til 5/8 tomme). Fine, tætte mønstre klippes korte, så mønsteret står skarpt; en højere luv passer til meget gangtrafik og tunge møbler, en lavere luv til døre med lille frihøjde og til fugtige rum. er som regel af uldEn naturlig animalsk fiber, der bruges til luven, og i nogle tæpper også til grundvævningen, i tæpper af høj kvalitet. Den er slidstærk, spændstig, plet- og flammebestandig, føles blød og fjedrende under fødderne, isolerer mod kulde og optager let farve og holder på den i mange år. Den binder også støvpartikler, hvilket er med til at mindske allergiske reaktioner. Kvaliteten afhænger frem for alt af, hvor fårene græsser: højtliggende græsgange og godt foder giver tykkere, mere fedtholdig uld, og uld fra Manchester, New Zealand og Ghazni er de bedst kendte eksempler på særligt værdsat uld. Klipning tidligt om foråret og håndspinding (der giver en finere og blødere tråd end maskinspinding) forbedrer den yderligere, mens tynd, tør uld fra døde får ender i billigere tæpper., som efter sigende kommer fra den bløde underuld hos karakulfår, men af og til bruges en bund af bomuld. I ældre stykker havde hver stamme sit eget gulEt ottekantet eller mangekantet, stiliseret blomstermotiv, som gentages i rækker hen over bunden i turkmenske tæpper. Den samme gentagelse er typisk for Beluch-tæpper, hvor der sidder en blomst inden i hver ottekant, og for Bokhara-tæpper, som især væves i Pakistan efter turkmenske forbilleder. I ældre turkmenske tæpper havde hver stamme (tekke, salor, ersari og andre) som regel sin egen gul, så en kender ofte kan bestemme stammen ud fra motivet. Moderne tæpper blander derimod gulerne frit. Ordet betyder ”blomst” eller ”rose” på persisk, selv om formerne er udpræget geometriske og ikke naturtro.-mønster, mens nyere tæpper frit blander dem. Turkmenske mønstre inspirerede bokharaTæpper, der i dag hovedsageligt væves i pakistanske værksteder af pakistanske og afghanske vævere, som bearbejder ældre persisk-turkmenske mønstre med rødder i Centralasien; i branchen regnes de for orientalske og ikke persiske tæpper. Kendetegnet er en gennemgående gentagelse af gül-motiver – stiliserede ottekantede (undertiden rudeformede) blomstermotiver – på et felt, der oftest er rødt, dernæst cremefarvet, undertiden blåt eller grønt og på det seneste også sort, med detaljer i sort, fersken, blåt og grønt, alt sammen i plantefarver. Luven er af 100 procent uld, blød og silkeagtig at se på, middelhøj og knyttet på en bund af bomuld, og nogle stykker findes i overstørrelse; en finere kvalitet har højere knudetæthed, en mere detaljeret tegning og førsteklasses Ghazni-uld.-tæpper og Khal MohammadiTæpper af afghansk oprindelse og design, der usædvanligt nok er opkaldt efter en person og ikke efter et sted: ifølge en legende i branchen en mestertæppeknytter og farver, der blev i det nordlige Afghanistan under den sovjetiske invasion og begyndte at fremstille dem der. De er kendt for dybe, naturligt farvede røde og blå toner med accenter i orange, sort og rust og for geometriske kompositioner med fine florale detaljer inspireret af bokhara- og turkmenske mønstre; en let variation i nuancerne er normal ved naturlige farvestoffer. Luven er 100 procent uld fra bjergfår, hvis fedtholdige uld har en blød glans, på en bund af bomuld og i mellemhøjde. Nogle klassificeres som fremstillet i Pakistan. En finere og tættere kvalitet, ofte betegnet Belgique, tegner det samme mønster skarpere.-tæpper. Af de persiske mønstre ligger de tættest på beluch-tæpperne, og de er ældre end dem. Den lave til mellemhøje luv passer godt til steder, hvor døre går hen over tæppet, når de åbnes.