Brugen af forskellige tæppetyper eller designs til at afgrænse særskilte funktionelle områder i et større rum. Udbredt i åbne planløsninger, hvor skift i væg til væg-tæppet diskret kan markere overgangen mellem arbejds-, afslapnings- og gangzoner uden fysiske skillevægge. Med løse gulvtæpper kan et enkelt tæppe forankre en zone, hvor der ingen vægge er, og to tæpper kan dele en stor stue i to funktioner; tæpper i tilstødende rum opleves som sammenhængende, når de deler type, design eller farver, og som adskilte, når deres farver og mønstre er forskellige.