Et prøvetæppe: et lille stykke, der ikke er vævet til gulvet, men som en tredimensionel mønsterreference med udsnit af borter, medaljoner og bundmønstre, som et værksted kunne kombinere til tæpper i fuld størrelse. En vagireh er i bund og grund væverens katalog i tæppeform og lod mestermønstre rejse fra landsby til landsby uden papir. Antikke eksemplarer, især fra BijarTæpper fra byen Bijar i provinsen Kurdistan i det nordvestlige Iran og fra landsbyerne omkring den; navnet dækker både fine og grove stykker med dobbelt islæt, vævet af kurdiske stammer og, på værkstederne, af afshar-vævere. De kaldes Irans ”jerntæpper” og hører til de tungeste tæpper i forhold til deres størrelse: dobbelt islæt, symmetriske (tyrkiske) knuder og rækker, der bankes hårdt ned, ofte mens ulden holdes våd, giver en tyk og tæt luv. Mønstrene spænder fra blomster-, herati- og medaljonmønstre til geometriske og henter inspiration fra Isfahan og Keshan samt fra russiske, kaukasiske og europæiske forlæg (blandt dem en rosenbuket i fransk stil), i ædelstenstoner af rust, rødt, beige og marineblå. Bijar-tæpper er ofte små tæpper eller tæppeløbere, store størrelser er sjældne, og de fladvævede ender og frynserne er typisk flettede., er i dag eftertragtede samlerobjekter i sig selv.