Det trin i tæppefremstillingen, hvor renset, kartet uldEn naturlig animalsk fiber, der bruges til luven, og i nogle tæpper også til grundvævningen, i tæpper af høj kvalitet. Den er slidstærk, spændstig, plet- og flammebestandig, føles blød og fjedrende under fødderne, isolerer mod kulde og optager let farve og holder på den i mange år. Den binder også støvpartikler, hvilket er med til at mindske allergiske reaktioner. Kvaliteten afhænger frem for alt af, hvor fårene græsser: højtliggende græsgange og godt foder giver tykkere, mere fedtholdig uld, og uld fra Manchester, New Zealand og Ghazni er de bedst kendte eksempler på særligt værdsat uld. Klipning tidligt om foråret og håndspinding (der giver en finere og blødere tråd end maskinspinding) forbedrer den yderligere, mens tynd, tør uld fra døde får ender i billigere tæpper. spindes til garn, enten i hånden eller på en manuel spinderok, hvorefter de enkelte tråde tvindes sammen til tykkere garn. Tvindingen giver garnet ekstra styrke og holdbarhed, og derefter er ulden klar til farvning. Håndspundet garnUldgarn spundet af rensede, kartede uldfibre i hånden eller på en manuel rok i stedet for på maskine, hvorefter de spundne tråde tvindes sammen til tykkere og stærkere tråde før farvningen. Det giver finere og blødere tråde end maskinspinding, så ulden føles blødere og ser mere skinnende ud, og håndspinding siges at bevare uldens naturlige lanolin. Det er almindeligt i Kazak- og Peshawar-tæpper vævet i Pakistan og i afghanske Khal Mohammadi-tæpper, som alle desuden er farvet med naturfarver. anses for bedre end maskinspundet: trådene er finere og blødere, og ulden har mere glans.