Det bløde, modne udtryk, som et tæppes naturfarver får efter årtiers brug og lys, når farverne falder til ro i mere afdæmpede, harmoniske toner, der mildnes i stedet for blot at blegne; samtidig bliver ulden blødere, og løse fibre slides væk, så mønsteret træder skarpere frem. Den er mest udpræget i antikke tæpper og regnes for et tegn på ægte alder. Kunstig ældning efterligner den, men giver gerne et afbleget udseende med en brat farveovergang i fiberen i stedet for en gradvis falmning fra spids til rod.