Tæppevirksomheden under den velgørende organisation, der driver Imam Reza-helligdommen i Mashhad i Iran. Den begyndte i det små og knyttede primært til helligdommen. I begyndelsen af 1980'erne, omkring fire år efter den iranske revolution, voksede den til en storproducent af Mashhad-tæpper. Ifølge oplysningerne knytter mere end 500 håndværkere over 6.000 kvadratmeter (ca. 65.000 kvadratfod) om året. Virksomheden er kendt for særlige farvestoffer, beskrevet som naturlige plantefarver, der giver dybe røde og blå toner. Tæpper med dens signatur var ofte bestemt for helligdomme eller bestilt som gaver.
Persiske bytæpper fra Mashhad, Irans næststørste by, i landets nordøstlige del, hvor man begyndte at væve i senmiddelalderen. De er kendt for en høj knudetæthedAntallet af knuder pr. kvadrattomme i et håndknyttet tæppe (KPSI; 1 KPSI svarer til ca. 15,5 knuder pr. 10 × 10 cm), talt på bagsiden med en lineal som knuder pr. lodret tomme gange knuder pr. vandret tomme og som gennemsnit af to eller tre områder. Flere knuder giver skarpere detaljer og, alt andet lige, lidt større holdbarhed og en højere pris, men tætheden alene afgør ikke kvaliteten: Heriz og Bijar er holdbare ved lav til middel tæthed, mens kurvede blomstermønstre bliver utydelige uden nok knuder. Omtrentlige tal: under ca. 80 i grove nomadevævninger som Gabbeh og Qashqai, 120 til 225 i mange landsbytæpper, 300 til 700 i fine bytæpper som Nain og Isfahan og 600 til 1.000 eller mere i Qum af ren silke. (typisk over 250 KPSI, omkring 39 knuder pr. cm², og undtagelsesvis tæt på 1.000 KPSI, omkring 155 pr. cm², på et fundament af silke) og for indviklede blomstermønstre i medaljonEt stort motiv i midten af tæppets bundfelt, som resten af mønsteret er organiseret omkring; den store midtermedaljon siges at være indført i safavidetiden (1500- og 1600-tallet). Blomstermedaljoner, typiske for bytæpper som Tabriz, Kashan og Sarough, tolkes ofte som en lotusblomst, og motivet er også blevet læst som et spejlbillede af den indvendige kuppel i en moské; geometriske medaljoner, ofte sekskantede eller rombeformede, kendetegner landsby- og nomadetæpper som Heriz og Zanjan. En medaljon kan stå alene, ledsages af fire hjørnestykker, flankeres af mindre medaljoner over og under eller gentages ned gennem en tæppeløber. Tæpper uden et centralt motiv kaldes allover-tæpper. I et veludført tæppe sidder medaljonen i midten, og hjørnerne spejler hinanden så nøjagtigt, som håndarbejdet tillader.-, medaljon-og-hjørne- eller gennemgående kompositioner, i vinrødt eller bordeaux, dybblåt, grønt og creme. Luven er af uldEn naturlig animalsk fiber, der bruges til luven, og i nogle tæpper også til grundvævningen, i tæpper af høj kvalitet. Den er slidstærk, spændstig, plet- og flammebestandig, føles blød og fjedrende under fødderne, isolerer mod kulde og optager let farve og holder på den i mange år. Den binder også støvpartikler, hvilket er med til at mindske allergiske reaktioner. Kvaliteten afhænger frem for alt af, hvor fårene græsser: højtliggende græsgange og godt foder giver tykkere, mere fedtholdig uld, og uld fra Manchester, New Zealand og Ghazni er de bedst kendte eksempler på særligt værdsat uld. Klipning tidligt om foråret og håndspinding (der giver en finere og blødere tråd end maskinspinding) forbedrer den yderligere, mens tynd, tør uld fra døde får ender i billigere tæpper. på et fundament af bomuld og højere end i de fleste bytæpper; et fundament af silke er sjældent, og nyere stykker i silke og uld har silke i luven. Tæpper fra det lukkede Saber-værksted er i dag samlerobjekter, mens Astan Quds RazaviTæppevirksomheden under den velgørende organisation, der driver Imam Reza-helligdommen i Mashhad i Iran. Den begyndte i det små og knyttede primært til helligdommen. I begyndelsen af 1980'erne, omkring fire år efter den iranske revolution, voksede den til en storproducent af Mashhad-tæpper. Ifølge oplysningerne knytter mere end 500 håndværkere over 6.000 kvadratmeter (ca. 65.000 kvadratfod) om året. Virksomheden er kendt for særlige farvestoffer, beskrevet som naturlige plantefarver, der giver dybe røde og blå toner. Tæpper med dens signatur var ofte bestemt for helligdomme eller bestilt som gaver. fortsat er et velkendt navn.
Tæpper fra det østlige Iran, som nogle forhandlere sælger under navnet Moud Mashad og fører sammen med Mashhad-tæpperne. De har som regel et herati-mønsterEt klassisk persisk mønster, opbygget af en rombe, der gentages over hele feltet, med en lille blomst eller blade inde i hver rombe og buede blade langs siderne; bladene opfattes som stiliserede fisk, der siges at kredse om en lotus. Navnet kommer fra Herat, byen i Afghanistan, hvor mønstret siges at stamme fra; det kaldes også fiskemønstret, og mahi betyder ”fisk” på persisk. Det er en af de tre store mønsterfamilier og væves som et gennemgående mønster eller omkring en central medaljon med romber både inden for og uden for den, og det optræder undertiden som en smal bort. Det er almindeligt i tæpper fra Tabriz, Sarough, Mashhad, Moud, Bijar, Hamadan, Abadeh, Zanjan, Kerman og Keshan. i beige, blåt, rust og rødt og er ofte signeret af deres ophavsmand. Fundamentet er af bomuld; ældre stykker har en luvOverfladen på et tæppe, bestående af opretstående fibre i opskårne totter eller løkker. I et håndknyttet tæppe dannes den af de afskårne ender af tusindvis af knuder i uld eller silke, der bindes på trenden række for række, studses let undervejs i vævningen og får deres endelige højde ved klipning under efterbehandlingen. Luvtykkelsen, målt fra tæppets bagside til luvens top, ligger typisk fra lav, ca. 3 til 6 mm (1/8 til 1/4 tomme), til høj, ca. 13 til 16 mm (1/2 til 5/8 tomme). Fine, tætte mønstre klippes korte, så mønsteret står skarpt; en højere luv passer til meget gangtrafik og tunge møbler, en lavere luv til døre med lille frihøjde og til fugtige rum. af ren uldEn naturlig animalsk fiber, der bruges til luven, og i nogle tæpper også til grundvævningen, i tæpper af høj kvalitet. Den er slidstærk, spændstig, plet- og flammebestandig, føles blød og fjedrende under fødderne, isolerer mod kulde og optager let farve og holder på den i mange år. Den binder også støvpartikler, hvilket er med til at mindske allergiske reaktioner. Kvaliteten afhænger frem for alt af, hvor fårene græsser: højtliggende græsgange og godt foder giver tykkere, mere fedtholdig uld, og uld fra Manchester, New Zealand og Ghazni er de bedst kendte eksempler på særligt værdsat uld. Klipning tidligt om foråret og håndspinding (der giver en finere og blødere tråd end maskinspinding) forbedrer den yderligere, mens tynd, tør uld fra døde får ender i billigere tæpper., mens mange nyere har en luv af silke og uldEt tæppe, hvis luv kombinerer silke og uld – som regel mest uld med silkegarn knyttet ind i udvalgte detaljer som blomstermotiver for at give glans og gøre mønsteret skarpere. Silke er finere end uld og tillader tættere knytning: omkring 6.200 til 10.850 knuder pr. 10 × 10 cm (cirka 400 til 700 pr. kvadrattomme) på en bund af bomuld og omkring 7.750 til 15.500 (500 til 1.000 pr. kvadrattomme) på en bund af silke. Nain-tæpper, der næsten altid har bomuldsbund, ligger dog lavere i de grovere la-kvaliteter, hvor et højere la-tal betyder færre knuder. Ulden holder luven tyk og slidstærk og prisen under ren silkes, men over rent ulds. Tabriz, Nain, Mashhad, Bijar, Isfahan og Qom væver alle disse tæpper, som regel med luven klippet kort, så detaljerne træder frem..
Et væveværksted i Mashhad (Mashad) i det nordøstlige Iran, grundlagt omkring midten af det 20. århundrede af Abbas Gholi Saber. Det er kendt for store, eksklusive tæpper på typisk omkring 12 m² (ca. 129 kvadratfod, eller 10 × 13 fod) og opefter, vævet på omkring tres væve, da værkstedet var størst. Nogle stykker har en bund af silke, hvilket er meget usædvanligt blandt Mashhad-tæpper, som normalt er vævet i uldEn naturlig animalsk fiber, der bruges til luven, og i nogle tæpper også til grundvævningen, i tæpper af høj kvalitet. Den er slidstærk, spændstig, plet- og flammebestandig, føles blød og fjedrende under fødderne, isolerer mod kulde og optager let farve og holder på den i mange år. Den binder også støvpartikler, hvilket er med til at mindske allergiske reaktioner. Kvaliteten afhænger frem for alt af, hvor fårene græsser: højtliggende græsgange og godt foder giver tykkere, mere fedtholdig uld, og uld fra Manchester, New Zealand og Ghazni er de bedst kendte eksempler på særligt værdsat uld. Klipning tidligt om foråret og håndspinding (der giver en finere og blødere tråd end maskinspinding) forbedrer den yderligere, mens tynd, tør uld fra døde får ender i billigere tæpper. på bomuld. Et af dem siges at nå op på næsten 155 knuder pr. cm² (ca. 1.000 knuder pr. kvadrattommeAntallet af knuder pr. kvadrattomme i et håndknyttet tæppe (KPSI; 1 KPSI svarer til ca. 15,5 knuder pr. 10 × 10 cm), talt på bagsiden med en lineal som knuder pr. lodret tomme gange knuder pr. vandret tomme og som gennemsnit af to eller tre områder. Flere knuder giver skarpere detaljer og, alt andet lige, lidt større holdbarhed og en højere pris, men tætheden alene afgør ikke kvaliteten: Heriz og Bijar er holdbare ved lav til middel tæthed, mens kurvede blomstermønstre bliver utydelige uden nok knuder. Omtrentlige tal: under ca. 80 i grove nomadevævninger som Gabbeh og Qashqai, 120 til 225 i mange landsbytæpper, 300 til 700 i fine bytæpper som Nain og Isfahan og 600 til 1.000 eller mere i Qum af ren silke.). Efter grundlæggerens død skal hans mangeårige værkfører have bevaret samme kvalitet, men holdt op med at tilføje Saber-signaturen. Derfor er signerede Saber-tæpper sjældne og eftertragtede samlerobjekter, der opnår højere priser.