Beskyttelse af tæpper mod møl og andre skadedyr, der æder naturfibre som uldEn naturlig animalsk fiber, der bruges til luven, og i nogle tæpper også til grundvævningen, i tæpper af høj kvalitet. Den er slidstærk, spændstig, plet- og flammebestandig, føles blød og fjedrende under fødderne, isolerer mod kulde og optager let farve og holder på den i mange år. Den binder også støvpartikler, hvilket er med til at mindske allergiske reaktioner. Kvaliteten afhænger frem for alt af, hvor fårene græsser: højtliggende græsgange og godt foder giver tykkere, mere fedtholdig uld, og uld fra Manchester, New Zealand og Ghazni er de bedst kendte eksempler på særligt værdsat uld. Klipning tidligt om foråret og håndspinding (der giver en finere og blødere tråd end maskinspinding) forbedrer den yderligere, mens tynd, tør uld fra døde får ender i billigere tæpper. og silke og efterlader huller og afgnavede pletter, selv i nyere tæpper. Behandling af fibrene er én forholdsregel, og mølkugler bruges undertiden ved opbevaring i mere end omkring et år eller på steder, hvor der ofte er møl, selv om de efterlader en vedvarende lugt. Det vigtigste værn er den daglige pleje: møl foretrækker mørke, fugtige og uforstyrrede steder som under sofaer eller på lageret, så et rent, tørt og udluftet tæppe, der også støvsuges under møblerne og rystes og luftes med få måneders mellemrum, har langt mindre risiko for at blive angrebet. Et tæppe, der skal opbevares, renses først og pakkes ind i et materiale, der kan ånde; bliver det liggende et år eller mere, pakkes det ud og efterses cirka hver sjette måned.