Et fladvævet tæppeEn type tæppe uden luv, hvor trend og islæt væves sammen til en flad overflade. Eksempler er kelimtæpper, dhurrier og sumaker. Fladvævede tæpper kan som regel vendes, er lette og nemmere at rengøre end tæpper med luv, hvilket gør dem populære i afslappede rum og i varmere klimaer. fra Indien, traditionelt af bomuld eller uldEn naturlig animalsk fiber, der bruges til luven, og i nogle tæpper også til grundvævningen, i tæpper af høj kvalitet. Den er slidstærk, spændstig, plet- og flammebestandig, føles blød og fjedrende under fødderne, isolerer mod kulde og optager let farve og holder på den i mange år. Den binder også støvpartikler, hvilket er med til at mindske allergiske reaktioner. Kvaliteten afhænger frem for alt af, hvor fårene græsser: højtliggende græsgange og godt foder giver tykkere, mere fedtholdig uld, og uld fra Manchester, New Zealand og Ghazni er de bedst kendte eksempler på særligt værdsat uld. Klipning tidligt om foråret og håndspinding (der giver en finere og blødere tråd end maskinspinding) forbedrer den yderligere, mens tynd, tør uld fra døde får ender i billigere tæpper., kendetegnet ved geometriske mønstre og et vendbart design.
En type tæppe uden luvEn kategori af tæpper med ekstremt lav eller slet ingen luv, herunder fladvævede tæpper og visse lave tæpper til erhvervsbrug. De er slidstærke, nemme at vedligeholde og gode for tilgængeligheden, samtidig med at de dæmper lyd og giver komfort under fødderne. De er populære i erhvervslokaler med meget gennemgang, i sundhedssektoren og i moderne boliger, hvor man ønsker en minimal højde., hvor trend og islætDe to trådsystemer, der udgør et tæppes fundament: trenden, de lodrette tråde, der først spændes op i væven, og islættet, de vandrette tråde, der føres igennem trenden mellem knuderækkerne. Fundamentet er som regel af bomuld, men uld er almindeligt i nomadetæpper og ældre tæpper, og silke i meget fine tæpper. Tæpper med enkelt islæt, som er standard i det større Hamadan-område, viser zigzagrækker af hvide trendprikker på bagsiden og har en tyndere luv, mens konstruktion med dobbelt islæt, som er standard i fine, tætvævede tæpper og i Bijar og Heriz, skjuler trenden og giver en tykkere, tættere luv. Trendens ender danner frynserne, og ekstra islæt i hver ende danner den fladvævede kelimkant, der holder luven på plads. væves sammen til en flad overflade. Eksempler er kelimtæpper, dhurrier og sumaker. Fladvævede tæpper kan som regel vendes, er lette og nemmere at rengøre end tæpper med luvOverfladen på et tæppe, bestående af opretstående fibre i opskårne totter eller løkker. I et håndknyttet tæppe dannes den af de afskårne ender af tusindvis af knuder i uld eller silke, der bindes på trenden række for række, studses let undervejs i vævningen og får deres endelige højde ved klipning under efterbehandlingen. Luvtykkelsen, målt fra tæppets bagside til luvens top, ligger typisk fra lav, ca. 3 til 6 mm (1/8 til 1/4 tomme), til høj, ca. 13 til 16 mm (1/2 til 5/8 tomme). Fine, tætte mønstre klippes korte, så mønsteret står skarpt; en højere luv passer til meget gangtrafik og tunge møbler, en lavere luv til døre med lille frihøjde og til fugtige rum., hvilket gør dem populære i afslappede rum og i varmere klimaer.