Håndlavede tæpper fra Anatolien (det nuværende Tyrkiet), kendt for deres karakteristiske geometriske mønstre, kraftige farver og kulturelle symbolik. Tæpperne har ofte stiliserede motiver, der står for frugtbarhed, beskyttelse og lykke, med teknikker, der går tusinder af år tilbage, og de knyttes som regel med den symmetriske (tyrkiske) knude. Anatoliske mønstre har også vandret: Kurdiske stammer med anatoliske rødder bragte dem til Iran, hvor de stadig genlyder i Quchan-tæpper, og klassiske tyrkiske OushakEt tæppe i den klassiske stil fra Ushak (Uşak), en tyrkisk væverby med en lang tradition for klassiske mønstre. Tæpper, der i dag sælges under navnet, er som regel håndknyttet i Pakistan, i værksteder, der ifølge branchens egen fortælling blev oprettet i 1970'erne af ejere, som forlod Iran efter en embargo. De gengiver tyrkiske og gamle persiske mønstre, mest bløde blomsterkompositioner med motiver gentaget over hele feltet eller med medaljon og kun lidt geometrisk tegning, i uld fra Ghazni og New Zealand på et fundament af bomuld. Plantefarver, en antikvask, flere nuancer af samme farve og en kort, lav luv giver et afdæmpet, patineret udtryk, mens designerne vælger farvepaletter, der følger farvetrendene. Afhængigt af mønster og knudetæthed sælges samme familie også som Peshawar, Chobi, Ziegler eller Ferahan.-mønstre blev sammen med persiske forbilleder for de overvejende blomstrede tæpper fra pakistanske værksteder.